top of page
Branding bureau

Vi er et branding-bureau, der hjælper virksomheder med strategisk branding

Vi er et branding-bureau. Men vores kunder er helt almindelige virksomheder. Og nogle gange, når man taler om corporate branding og strategisk branding, så lyder det jo næsten, som om man arbejder med Coca-Cola eller LEGO. Det gør vi altså ikke.
 

Vi arbejder med produktionsvirksomheder, musikere, rådgivere, scale-ups og en masse andre virksomheder, der bare gerne vil være tydelige omkring, hvem de er.
 

For branding er for alle virksomheder. Det handler nemlig om dit omdømme.

Hvad siger folk om din virksomhed, når du ikke er i rummet? Hvad forbinder de jer med? Og hvad håber du egentlig, de forbinder jer med? Det er dét, branding handler om.

stephanie-strarup-hoej.JPG

Branding er summen af alle de små oplevelser, mennesker har med din virksomhed

Hvad betyder branding? 

Branding handler om dit omdømme.

Branding er et af de ord, der bliver kastet rundt med i flæng. Men egentlig er betydningen ret simpel. Branding handler om at gøre din virksomhed genkendelig og huskbar.
 

Det handler om at finde ud af, hvad der gør jer anderledes end konkurrenterne – og så være konsekvente i den måde, I viser det på. Det gælder selvfølgelig jeres logo og farver. Men det gælder lige så meget den måde, I skriver på. Hvordan I svarer telefonen. Hvordan jeres sælgere taler med kunderne. Hvilke billeder I deler. Hvilke historier I fortæller. Og hvilke værdier I viser i praksis.
 

Branding er summen af alle de små oplevelser, mennesker har med din virksomhed.

Vi tilbyder forskellige branding-kurser 

Vi har stor erfaring med at formidle viden om branding videre.
 

Vi har alle været eksterne lektorer på SDU, hvor vi blandt andet har undervist i visuel branding. Derudover har vi afholdt workshops om branding på LinkedIn, branding gennem Canva, branding via presseomtale og strategisk kommunikation.
 

Det betyder, at hvis I står med en marketingafdeling, en ledergruppe eller nogle medarbejdere, som gerne vil blive skarpere på virksomhedens branding, så kommer vi gerne ud og holder et kursus eller en workshop. Og vores tilgang er rigtig meget: "Godt! Nu prøver vi det lige af."

Stephanie, Anne og Lea arbejder med kommunikationsstrategi og -rådgivning.jpg

Strategisk branding - hvad dækker det over?

Når du begynder at arbejde med strategisk branding, begynder du egentlig at stille nogle ret grundlæggende spørgsmål.
 

Hvem er vi? Hvad driver os? Hvorfor findes vi? Hvad vil vi gerne være kendt for?
 

Og mindst lige så vigtigt:

Hvad siger kunderne egentlig om os?
 

For nogle gange er der stor forskel på den historie, en virksomhed gerne vil fortælle, og den historie kunderne rent faktisk fortæller videre. Derfor starter vi altid med at lytte.
 

Vi interviewer ledelsen, medarbejderne, kunderne og ofte også samarbejdspartnere. Vi leder efter de mønstre, der går igen. De ting, folk bliver ved med at fremhæve. Det er nemlig ofte dér, virksomhedens kerne gemmer sig.

Ud fra alle de input udarbejder vi en kernefortælling – den fortælling, som hele virksomhedens branding kan bygges op omkring.
 

For når først fortællingen er på plads, bliver det også meget nemmere at vide, hvad I skal skrive på LinkedIn, hvad der skal stå på hjemmesiden, hvilke historier pressen skal høre, og hvordan virksomheden skal præsentere sig selv.
 

Læs mere om kernefortællingen her. 

Skal vi hjælpe jer med strategisk branding?

Hvis du er nået helt herned, så er der en god chance for, at du går og tænker lidt over virksomhedens branding. Måske er I vokset fra den fortælling, I plejer at bruge. Måske føles kommunikationen lidt tilfældig. Eller måske vil I bare gerne være skarpere på, hvad der egentlig gør jer anderledes.
 

Uanset hvor I er, tager vi gerne en kop kaffe og en snak.

Kontakt Stephanie

Stephanie er uddannet i virksomhedskommunikation med særligt fokus på grafisk design og visuel kommunikation. Du er velkommen til at skrive til hende for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig eller for at få et uforpligtende tilbud.

Stephanie Strarup Høj

Stephanie@drosselkommunikation.dk

Design uden navn-12.png

Hvad kan vi hjælpe dig med? 

bottom of page