Pressemeddelelser
Få din historie i medierne med en professionel pressemeddelelse
Ønsker du at øge kendskabet til din virksomhed eller en kommende begivenhed?
En velskrevet og skarpt vinklet pressemeddelelse sendt til de rette medier kan være et effektivt redskab. Hvor annoncer ofte skaber en øjeblikkelig effekt, er presseomtale en del af en langsigtet strategi, der opbygger troværdighed og kendskab.
Kort sagt kan en pressemeddelelse ikke direkte sælge et produkt, men den kan positionere din virksomhed i markedet, hvilket på sigt tiltrækker den rette arbejdskraft, samarbejdspartnere eller de rigtige kunder. Vi kan hjælpe dig med at skrive en pressemeddelelse, der fortæller, hvad du har på hjerte, og styrker din virksomheds troværdighed.
Vil du have mere presseomtale? Vi ved, hvordan man skriver en pressemeddelelse, der virker

Fang pressens opmærksomhed med en gennemført pressemeddelelse
Journalister på medier rundt om i landet er altid på udkig efter gode historier, der passer til deres medie. Nogle gange kan du være heldig, at de opsnapper din historie selv. Men ofte kræver det, at de bliver gjort opmærksomme på den. Og derfor er pressemeddelelser et godt og effektivt værktøj. Og med den rette tilgang kan du og din virksomhed opnå gode, langsigtede resultater med pressemeddelelser.
Vi hjælper dig med at finde den gode historie
Din historie skal være interessant for andre end dig selv eller din virksomhed. Pressen vil ikke skrive om produkter for at hjælpe dig med dit salg. Din historie skal være væsentlig, aktuel eller sensationel for mediets læsere, for at mediet vil tage den op.
Vi vurderer altid, om timingen er rigtig
Timing er ekstremt væsentligt, når det handler om at få medierne til at publicere historien. Hvis nyhedsbilledet er fyldt med andre, vigtigere historier samme dag, vil mindre historier blive valgt fra. Derfor planlægger vi din historie til det helt rigtige tidspunkt sammen med dig.
Vi laver én klar vinkel
Du har måske mange gode historier, du vil have ud. Vi hjælper dig med at vælge én god vinkel pr. pressemeddelelse. Det gør historien klarere og stærkere - og nemmere at overskue for journalisten.
Vi sigter højt, men skyder ikke over målet - Børsen er ikke altid
det rigtige medie
Selvom det er attraktivt at få sin historie i et stort landsdækkende medie, er det langt fra alle historier, der egner sig til det. I stedet for at skrive en pressemeddelelse, som vi ved ikke bliver trykt, rådgiver vi dig til at finde det rette medie, hvor historien passer perfekt ind. Lokal omtale kan være guld værd og have stor betydning for din virksomhed. Det er ofte lokalt, du finder dine ansatte, praktikanter, kunder eller samarbejdspartnere.
Vi gør det let for mediet at bruge dit materiale
Vi sætter os ind i, hvordan mediet udgiver artikler. Hvilken type billeder bruger de? Hvor mange? Hvordan skriver de billedtekster? Vi søger at gøre det så let som muligt for journalisterne at se dit indhold i deres medie.
Skal du åbne en ny butik, eller har du startet en ny virksomhed og vil gerne have en pressemeddelelse?
Når en ny virksomhed åbner, eller en butik slår dørene op, er det en oplagt mulighed for at sende en pressemeddelelse og få omtale i lokale medier. Journalister er altid på udkig efter interessante historier, men for at vække deres interesse skal din pressemeddelelse være skarp, relevant og velformuleret.
Vi hjælper med at finde den rette vinkel, så din nyhed bliver interessant for medierne, og vi skriver en professionel pressemeddelelse, der kommunikerer dit budskab klart og præcist. Samtidig sørger vi for, at din historie når de rigtige journalister, så den har de bedste chancer for at blive bragt.
Hos Drossel Kommunikation tilbyder vi hjælp til pressemeddelelser - fra at vinkle din nyhed og finde relevante billeder til at målrette og sende pressemeddelelsen til de rigtige medier.
Vi er nemlig et PR-Bureau og det kan du læse mere om her.
Kontakt Anne
Anne er uddannet medietilrettelægger og har brede kompetencer inden for journalistisk indhold, storytelling og PR. Du er velkommen til at skrive til hende for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig eller for at få et uforpligtende tilbud.
Anne Brandbjerg


FAQ: Ofte stillede spørgsmål om pressemeddelelser
Hvad koster en pressemeddelse?
Hos os koster pressemeddelelser altid det samme, uanset om den er til en lokal avis eller et landsdækkende medie. Men da vi aldrig kan garantere, at en pressemeddelelse bliver til omtale, arbejder vi med to forskellige priser: Prisen for en pressemeddelelse, som ikke giver omtale, er 5000 kr. + moms. Prisen for en pressemeddelelse, som giver omtale, er 8000 kr. + moms.
Hvordan foregår det, når jeg bestiller en pressemeddelelse hos jer?
Inden vi skriver en pressemeddelelse, holder vi et møde, hvor vi sammen finder den gode historie. Derefter arbejder vi videre med historien og fastlægger den helt rigtige vinkel. Vi skriver pressemeddelelsen, indhenter citater og sender det hele til godkendelse hos dig. Sammen finder vi passende billeder, der understøtter historien.
Sender I pressemeddelelsen til medierne?
Ja, vi håndterer hele processen - også kontakten til mediehuse og specifikke journalister. Når vi har skrevet pressemeddelelsen til et specifikt medie, kontakter vi den relevante redaktion. Vi holder løbende kontakt med journalisten og følger op på status i forhold til at få historien publiceret.
Hvor ofte bliver pressemeddelelserne trykt i medier?
Vi kan aldrig garantere omtale. Vi laver altid en realistisk plan og skræddersyr pressemeddelelserne til et specifikt medie og tidspunkt. Det giver det bedste udgangspunkt for at få din historie i medierne. Vores åbningsrate er tæt på 100%, da vi altid ringer til journalisterne og følger op, og raten for udgivelse er høj.