Employer advocacy
Employer advocacy - når medarbejderne løfter din virksomhed
Så nu bliver vi faglige. Men hvis du har klikket dig ind på en side med titlen employer advocacy, så er du nok også interesseret i emnet - og så kan vi jo godt tillade os at dykke lidt ned i det.
For employer advocacy opstår, når dine medarbejdere begynder at være med til at fortælle, hvad din virksomhed er.
Det kan ske helt naturligt. I frokostpausen. På LinkedIn. Til familiefester. Eller når nogen bliver spurgt: “Hvordan er det egentlig at arbejde der?” Og pludselig sker der noget interessant. For det er ikke længere kun virksomheden, der fortæller historien. Det gør medarbejderne også.

Der findes ingen bedre ambassadører for din virksomhed end dine medarbejdere
Hvad er employer advocacy?
Employer advocacy er i sin mest enkle form det, der sker, når mennesker uden for ledelsen begynder at danne sig et billede af arbejdspladsen gennem dem, der allerede er en del af den.
Det er stemningen, der bliver delt videre. Det er historierne, der bliver fortalt videre. Og det er de små ting, som medarbejdere vælger at nævne, når de bliver spurgt, hvordan det er at være der. Nogle virksomheder oplever det helt af sig selv. Andre skal arbejde mere bevidst med det.
Men fælles er, at det vokser indefra. Derfor bliver det også stærkt, når det lykkes, for en medarbejder har ikke samme aktie i at brande virksomheden, som virksomheden selv har.
Employer advocacy kræver noget af dine medarbejdere
Når employer advocacy fungerer, er det sjældent fordi nogen har skrevet en strategi og lagt den i en skuffe. Det fungerer, når mennesker faktisk har lyst til at tale om deres arbejdsplads.
Det kræver noget af kulturen. For medarbejdere skal kunne spejle sig i det, virksomheden siger om sig selv. De skal kunne genkende det i hverdagen. Og de skal have noget at fortælle, som føles ægte. Det starter ofte med små ting:
-
At man deler succeser i stedet for kun resultater
-
At man viser hverdagen, ikke kun det polerede
-
At man giver plads til, at medarbejdere selv kan fortælle
-
At man tør lade forskellige stemmer fylde
Når det sker, begynder noget af det stærkeste kommunikation overhovedet at opstå: medarbejdere, der taler positivt om deres arbejdsplads uden at blive bedt om det.

Hvordan kan Drossel Kommunikatiuon hjælpe med employer advocacy?
Vi arbejder både med virksomheder, der gerne vil i gang - og virksomheder, der allerede har noget kørende, men som gerne vil gøre det mere bevidst og struktureret.
Det kan være gennem workshops med medarbejdere, hvor vi arbejder med, hvordan man fortæller om sin arbejdsplads på en måde, der føles naturlig.
Det kan være kurser i LinkedIn, hvor medarbejdere lærer at bruge deres personlige profiler. Og det kan være strategisk sparring på, hvordan virksomhedens fortælling og medarbejdernes fortællinger kan spille sammen.
Employer advocacy står sjældent alene.
Det hænger sammen med rekruttering, LinkedIn, intern kommunikation, ledelse og i bund og grund virksomhedens måde at være virksomhed på.
Så hvis du er nysgerrig på, hvordan man får medarbejdere til at være de bedste ambassadører for sin virksomhed, så tager vi gerne en snak.
Kontakt Stephanie
Stephanie er uddannet i virksomhedskommunikation med særligt fokus på grafisk design og visuel kommunikation. Du er velkommen til at skrive til hende for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig eller for at få et uforpligtende tilbud.
Stephanie Strarup Høj

