Taleskrivning
Vi hjælper dig med at skrive en god tale, så dit budskab er tydeligt, og du fremstår overbevisende
Skal du i gang med at skrive en tale? Måske skal du skrive en tale til alle dine ansatte? Måske skal du tale til medierne? Måske skal du ud at holde et oplæg eller i gang med den store lejlighedstale?
Uanset hvilken tale du skal skrive, kan vi hjælpe dig i Drossel Kommunikation. Hos os kan du både få skrevet en god og overbevisende tale og få rådgivning i, hvordan du bedst holder talen og udnytter din stemmes fulde potentiale. Desuden har vi en stor forståelse for de forskellige steder og situationer, en tale skal holdes i, og vi kan hjælpe dig med at tilpasse din tale til både stedet, publikum og situationen.
Fremstå professionel og overbevisende med en god tale

Taler er mere end bare ord på skrift – en velskrevet tale kan overbevise og opbygge dit omdømme
Der er stor forskel på ord på tekst og ord, der skal siges. Det skal man tænke over når man skriver en tale. Ord på skrift og ord der er sagt fungerer ikke på samme måde, og mange begår den fejl, at deres taler bliver for ‘skriftlige’. De bedste taler benytter sig af fordelene ved det talte ord, lydene i sproget, rytmen i det, der bliver sagt, og variation i stemmeføringen. Og en god tale kan indprente sig i publikums hukommelse.
Kontakt Lea
Lea er uddannet retoriker med solid erfaring inden for taleskrivning og rådgivning i mundtlig kommunikation. Du er velkommen til at skrive til hende for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig eller for at få et uforpligtende tilbud.
Lea Birkmose Andersen


FAQ: Ofte stillede spørgsmål
Hvordan forløber det, når jeg bestiller en tale hos jer?
Vi indleder alle samarbejder med et møde, hvor vi lærer dig og din virksomhed at kende. Her taler vi om den situation, din tale skal holdes i. Situationen er nemlig utrolig vigtig når der skal skrives en tale. Hvem er tilstede? Hvordan forholder dem i rummet sig til det, du skal tale om? Hvad har begivenhederne op til talen været? Derefter taler vi om, hvad du ønsker at udrette med din tale. Og til sidst begynder vi at tale om formen. Må den eksempelvis indeholde humor? Skal den være rørende? Hvor lang skal den være? Vi stiller alle de rette spørgsmål, inden vi går i gang med at skrive. Når vi har skrevet talen, sender vi den til godkendelse hos dig, hvorefter vi retter til og tilpasser efter dine behov.
Hvorfor er det vigtigt at skrive en god tale?
Vi kender alle udtrykket “talens magt” – for med den rette tale har du en særlig magt til at få budskabet igennem til lytterne og skabe sympati og opbakning til emnet. En tale er et utroligt effektivt værktøj, men mange vælger en skriftlig kommunikationsform i stedet. Og det er ærgerligt. Prøv selv at tænke over følgende: Hvis du skal informere alle dine 80 ansatte om, at I ønsker at ændre arbejdstiderne til en fire dages arbejdsuge, hvad er så smartest – at sende en mail, som lystigt kan blive diskuteret? Eller at holde en 15 minutter lang tale, hvor dine ansatte får lov at mærke din brændende engagement og dit ønske om at gøre deres hverdag bedre, og hvor du får tiden til at forsvare dig mod deres potentielle indsigelser?
Hvad koster en tale, jeg skal holde i min virksomhed?
Prisen for en tale afhænger af omfang, mængden af reseach og tilpasninger.
Dette inkluderer et indledende møde med dybdegående spørgsmål, tilrettelser efterfølgende og en øvesession.
Kan jeg også få hjælp af jer til at holde talen?
Ja, vi tilbyder retorisk rådgivning. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med, hvordan du skal fremføre talen foran lytterne. Herunder ligger stemmeføring, mimik og gestik.
Læs mere under præsentationsteknikker.