Kender du forskel på de kommunikative spilleregler for tekst og tale?

I Drossel Kommunikation kan vi skrive taler! Taler til direktøren, til lederen, til politikeren, til fagforeningen. Det kan du læse meget mere om her.

Vi kan skrive gode taler, fordi vi ved, hvilke regler, der gælder for tekster og for det talte ord. For ja, der er forskel! Der er stor forskel. Læs med her, forhåbentlig bliver du en lille smule klogere på forskellen mellem tekst og tale.

Forskellen mellem tekst og tale: Forstå det mundlige rum

En tekst har du i hånden, og du kan vende tilbage til den, hvis der er noget, du ikke lige fangede. Du kan læse den i dit eget tempo. En tekst kan behandle abstrakte fænomener og begreber, og den kan behandle mange emner på én gang, for det er let at orientere sig og overskue en tekst. Du kan skrive meget lange sætninger - selv med en masse indskudte sætninger, hvor du nøje får præciseret, hvad det egentlig drejer sig om, uden at læseren går tabt, fordi han altid kan læse din sætning igen, hvis han nu glemte begyndelsen.

Forskellen mellem tekst og tale: Forstå det mundlige rum

Det talte ord er flygtigt. Når du har sagt det, er det væk. Derfor handler det om at tale, så folk husker og forstår, hvad der bliver sagt.

• En tale skal ikke være abstrakt. I stedet skal den være konkret. Faktisk så konkret, man overhovedet kan være. Fortællinger og små anekdoter, der underbygger dit budskab, er geniale.

• En tale må ikke behandle mange emner; den skal have få budskaber, allerhelst ét. Og så skal hele talen centrere sig om dét budskab.

• En tale må ikke have lange sætninger. De skal være korte. Der skal være pauser. Budskabet skal have lov at synke ind.

• Og hvor en tekst bliver dum, hvis der er mange gentagelser, bliver en tale kun bedre af, at du siger det samme på forskellige måder.

Når man skriver taler, må man have forståelse for, hvilke regler der fungerer, når der skal tales, og lægge nogle af de regler, der fungerer på skrift, på hylden. Og så har jeg ikke engang nævnt alle de virkemidler, man kan bruge, når man taler. Det kan eksempelvis være, hvordan ordene lyder og deres rytme, og hvordan man kan bruge og træne sin stemme. Men det må blive til et andet blogpost. Ellers er du meget velkommen til at skrive til os, hvis du vil høre mere.

Indlægget er skrevet af Lea Birkmose Andersen, der - hvis vi selv skal sige det - er en temmelig dygtig tekstforfatter.

Lea har en BA i Retorik og en kandidat i International Virksomhedskommunikation.

Mangler du en tekstforfatter til at skrive en tale eller en retoriker til taletræning, er du velkommen til at skrive til lea@drosselkommunikation.dk