Billeder til LinkedIn: Hvordan tager og udvælger man billeder til LinkedIn?
- Stephanie Strarup Høj

- 10. dec. 2025
- 3 min læsning
Okay. Bare lige for at afklare: Det her blogindlæg handler om billeder til LinkedIn. Det handler ikke om, hvad man kan bruge LinkedIn til. Det er ikke en guide til LinkedIn.
Den har vi nemlig allerede skrevet, og den kan du læse her.
Det her indlæg handler om billeder til LinkedIn.
For mange af os er jo visuelle. Vi stopper ikke vores dødsscroll på LinkedIn, fordi vi ser en lækker tekst. Eller… det kan Lea fra vores virksomhed godt finde på...
Men os andre? Vi stopper, fordi et billede fanger os. Og som virksomhed vil vi jo gerne have, at folk stopper ved vores opslag. Så lad os kigge nærmere på, hvordan man udvælger billeder til LinkedIn.

LinkedIn-billeder skal udvælges med omtanke og passe til din LinkedIn-strategi
Ja, billeder til LinkedIn skal udvælges strategisk. For hvad er dit mål med at være på LinkedIn? Det er nemlig afgørende for, hvilke billeder du skal bruge.
Det handler om, hvordan du gerne vil fremstå, hvem du vil tiltrække, og hvilken følelse dine opslag skal vække. Hvis du vil vise faglighed, skal dine billeder støtte den fortælling. Vil du fremstå menneskelig og nærværende, skal dine billeder vise mennesker og hverdagsøjeblikke. Vil du sælge et produkt, skal vi kunne se produktet i brug.
LinkedIn-billeder skal bygge bro mellem dit mål og din målgruppe – ellers virker de ikke.
3 gode tommelfingerregler, når du skal tage eller udvælge billeder til LinkedIn
Generelt er der nogle tommelfingerregler, som kan hjælpe dig, når du vælger billeder til Linkedin:
Vis mennesker:
Der skal rigtig gerne være mennesker på billederne. Gerne nogen, der smiler, griner, er stolte eller viser en følelse. Og i nogle af opslagene skal de gerne kigge ind i kameraet. Øjne fanger øjne.
Det må gerne være umiddelbart:
LinkedIn er socialt. Når noget bliver for opstillet og stramt redigeret, skaber du afstand til dine relationer. Derfor er det en god idé at bruge umiddelbare billeder – billeder, der ikke ligner, de er taget af en fotograf med ti års uddannelse og en assistent i baggrunden. Det ægte og uperfekte fungerer overraskende godt. Det kan vi nemlig relatere til.
Samspil med teksten:
Billedet til LinkedIn skal spille sammen med teksten. Billedet skal helst illustrere det, du skriver om - eller tilføje noget til betydningen. Ellers virker det lidt som at læse en opskrift uden billeder. Og lad os være ærlige - det er der ingen, der gider.
Baggrundsbillede til LinkedIn - også et vigtigt LinkedIn billede at overveje
På LinkedIn handler det ikke kun om billederne i dine opslag, men også om dit baggrundsbillede – coverbilledet. Altså det store billede bag logoet eller portrættet. Det er der, hvor dit brand har mulighed for at råbe: “Heeej, det er os!” uden at sige et ord. Og det billede er du nødt til at vælge med omtanke.
Profilbilledet er ofte bare et logo på virksomhedssider, men hvad skal du vælge som dit LinkedIn baggrundsbillede? Hvis du har en størrre virksomhed kan det være noget som: Virksomhedens hovedkontor (hvis I bor i en stor, flot bygning), en flot, grafisk opstillet tagline eller måske et billede af dit produkt in action.
Har du en mindre virksomhed, så kan et billede af dig selv være godt. Vi har selv valgt et billede af os selv som baggrundsbillede på LinkedIn.
Vil du have hjælp til LinkedIn? Book et LinkedIn-kursus – vi lærer dig også noget om billeder til LinkedIn
Hvis du nu sidder og tænker: “Okay, jeg kan mærke, at jeg kunne bruge lidt hjælp til LinkedIn,” så er det helt fair. Vi hjælper både virksomheder med fuld varetagelse af LinkedIn og tilbyder kurser i LinkedIn, hvor vi lærer dig alt fra strategi til tekst, billeder og det famøse LinkedIn-spil.
Du kan læse mere både om hjælp til LinkedIn og om vores kursus i LinkedIn på vores hjemmeside. Og vi lover – vi gør det hverken tungt eller kedeligt.
Billeder til LinkedIn betyder mere end du tror
Så… hvis du gerne vil være den virksomhed, folk faktisk stopper op ved i deres scroll, så kræver det altså mere end et opslag, der starter med: “Vi er stolte af at præsentere…”.
Det kræver gode billeder. Menneskelige billeder. Strategiske billeder.
Og hvis du tænker: “Det gad jeg godt have styr på,” så hiv fat i os. Vi hjælper dig gerne.

Indlægget er skrevet af Stephanie Strarup Høj, der har en stor passion for visuel kommunikation.
Stephanie har en BA og en kandidat i International Virksomhedskommunikation.
Mangler du en tekstforfatter og visuel rådgiver, er du velkommen til at skrive til stephanie@drosselkommunikation.dk



